Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen.
Så er det endelig lykkedes mig at få lagt en masse billeder ind på hjemmesiden, så i alle kan se hvor store de 2 prinsesser er blevet.
I kan finde billederne her.
God fornøjelse
Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen.
Så er det endelig lykkedes mig at få lagt en masse billeder ind på hjemmesiden, så i alle kan se hvor store de 2 prinsesser er blevet.
I kan finde billederne her.
God fornøjelse
Forfatter: Steen. Emne: Hverdagen.
Så sidder jeg alene på sofaen med iPad’en i skødet og ser Vild med dans – og nyder en Herslev Oktober Bock. Det har været et par hårde uger på jobbet med spændende arbejde på det strategiske område
Heidi og jeg er dog begge i bund og via havde det helt store cirkus med prinsesserne til aftensmaden i dag. Heidi og pigerne er taget til Falster og bliver plejet lidt af mormor og morfar – jeg støder til i morgen.
Jeg havde møde tidligere på ugen med min gamle chef, som jeg arbejdede sammen med, da pigerne var helt små og ikke alt gik lige godt. Vi snakkede om de dage, og det satte tingene lidt i relief. Når vi brokker os over noget med pigerne i dag, glemmer vi nogen gange, hvor godt vi har det. Vi kan brokke os over “normale” ting, som alle andre forældre.
Nå – nok for nu. Gode tanker fra Køge.
/Steen
Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen.
Puha jeg er startet på MANGE indlæg siden sidst. Har ca. 10 liggende fra pigernes fødselsdag!!
Når men nu er jeg altså endelig tilbage
Ja pigerne er blevet 2 år, og de udvikler sig med lynets hast. Vi sluttede vores “sommer” ferie med at fejre dem, og det endte med at være den eneste dag i vores 3 ugers ferie hvor det var starndvejr. Vi havde haft gæster hele lørdagen, og Farmor og Farfar blev og fejrede pigerne søndag morgen på dagen. Resten af dagen havde vi for os selv, og eftermiddagen tilbragte vi på stranden – et stort hit, især for Clara
SÅ surt at vi aldrig fik sommer.. De forstod ikke helt det der med fødsesldag. Men da vi holdt Steen fødsesldag 14 dage senere, og de fik gaver fra fætrene, der begyndte de at forstå konceptet.
Det har ikke været så hårdt at komme igennem sommeren og de minder feks. Tour de france giver!! Ja utroligt at netop sådan en ting kan sætte SÅ mange tanker igang hos mig, men sådan vil det nok bare altid være. Det bliver mere og mere uvirkeligt at tænke tilbage på alle de ting vi gik igennem for 2 år siden – heldigvis. Jeg har lige været til barnedåb, hvor jeg talte med en pige der lige var startet fertilitetsbehandling. Hun spurgte om en masse, og til min store overraskelse kunne jeg huske det hele helt ned i detaljen, så det ligger altså (desværre) på hardisken endnu.
For 5 år siden flyttede vi til Køge. Der er sket en del siden dengang, både med det lille gule hus, og med dem der bor i det
Vi forsøgte at sælge det efter et lille år, det lykkedes ikke. Istedet valgte vi at finde det positive frem, og få det bedste ud af det valg der nu engang var taget. Jeg har stadig til tider svært ved at slippe drømmen om at komme væk herfra. Jeg elsker mit hus, synes det er helt perfekt, og jeg er også blevet mere glad for beliggenheden, men ikke helt nok – hvis i forstår. Jeg bekymre mig nok bare for meget. Men vi bor ikke langt fra Hastrupparken, som desværre er en ghetto med mange problemer. Den skole vores skønne piger høre til – hedder Hastrupskolen – og er nabo til Hastrupparken. Lige nu har jeg svært ved at se det positive i at bo så tæt på en folkeskole, men som min kloge mand siger, der kan nå at ske meget inden pigerne skal i skole. Jeg har dog alligevel tænkt mig at skrive dem op til privatskole….
Når det blev en sludder for en sladder om alle de mange sjove tanker jeg har i hovedet i øjeblikket. Jeg er i fuld gang med at få en MASSE billeder op på picassa.
Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen.
Intet nyt er godt nyt
Puha det har været en hård og sej vinter, med alt for meget sygdom og alt for lidt overskud. Men sådan skal det vist være – den første vinter med børn i institution – og især præmature børn. Det har så ikke gjort det bedre at jeg startede arbejde på sygehus, med en masse nye baktusser
Den første uge hvor begge piger var i vuggestue sammen HELE ugen, var i slutningen af marts – det siger lidt om vores 2011 i forhold til sygdom. Vi havde ikke klaret den uden mine forældre og Steens far (mor Kirsten arbejder jo desværre stadig), de har været helt FANTASTISKE.
Noget nyt for os i 2011 er “vores” hus i Sverige. Vi har været så heldige at få del i et hus i Sverige, som vi lejer sammen med 4 andre familier. Vi holdt vores vinterferie deroppe, og nød at holde helt fri og bare være sammen. Vi var så heldige også at have huset i påsken, hvor vejret var helt i top og vi havde besøg af min familie deroppe. Det er et helt fantastisk fristed for os, og vi glæder os allerede til at komme afsted igen.
Piger er blevet STORE, og nu kan de begge gå – jubiii
Laura har været MEGET længe om at overbevise sig selv om at hun faktisk godt kunne gå, uden støtte, helt præcis 4 måneder… Må indrømme at vi var begyndt at blive en del bekymret, og jeg skal faktisk til en ekstra kontrol hos fysioterapeuten på Roskidle sygehus i næste uge. Hun er hypermobil, og jeg tror det har været en del af årsagen til at hun har haft så svært ved at gå uden støtte. Men hun har gået i 2 uger nu, og hun løber næsten rundt allerede
Det har givet en udfordring mere – de løber gerne hvér deres vej, så snart de kan komme til det!!
Den næste måned skal jeg bruge en del tid i en våddragt. Jeg skal endelig have taget det kajakkursus, jeg har talt om LÆNGE. Steen tog jo kurset for 2 år siden, og har været rigtig glad for det. Det er lidt spændende hvor meget jeg får det brugt i år, men lige nu skal jeg bare igennem kurset. Det starter i den kommende weekend, og jeg er meget spændt, og ret nervøs for at komme til at fryse, vandet er godt nok koldt… Men jeg glæder mig til nogle timer for mig selv, og til at vi kan få noget sammen som ikke handler om børn
Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen.
Igår mødte jeg en sygeplejerske som jeg havde tæt kontakt til under vores fertilitetsbehandling. Det var rigtig dejligt at se hende, og samtidig meget mærkeligt. Hun var ikke så stor en del af vores sidste forsøg, da det jo mest foregik på Roskilde. Men hun var en stor del af det forsøg, som endte med en graviditet udenfor livmoderen, og vores beslutning om at stoppe behandlingen og søge adoption.
Hendes begejstring og umiddelbare glæde på vores vejne, rørte mig dybt. Den fik mig til at tænke på, hvor heldige vi egentlig er. En gang imellem så overtager hverdagen så meget, at jeg glemmer netop det. At mine 2 piger er et sandt mirakel, og at vi måtte SÅ frygtelig meget igennem for at få dem. Jeg mener ikke at man skal gå og tænke på det hele tiden, men med det vi har været igennem, så er det for mig, vigtigt en gang imellem at tænke tilbage.
Jeg ved at der er SÅ mange derude der stadig kæmper, og som ikke har fået deres største ønske opfyldt. Det fik vi, selvom det holdt hårdt, og det skal jeg en gang imellem lige huske at være taknemlig for.
Malene, som sygeplejersken hedder, satte gang i en masse tanker, og det var rigtig rart, selvom der kom lidt tårer med. Det er sundt at give sig selv lov til at mærke efter, og det kan være svært i en travl hverdag.
Idag er jeg hjemme med 2 syge børn. Det er gråt og koldt udenfor, og jeg er frygtelig træt efter alt for mange nætter uden ordentlig søvn. Men alligevel kan jeg ikke helt finde ro til at hvile mig, der er for mang tanker i mit hoved. Jeg er så småt kommet igang med at lave pigerne fotoalbum, og netop idag havde jeg brug for at tage mig tid til at se billeder. Opleve det hele igen, både det gode og det mindre gode. Det er hårdt, men også rigtig godt
Inden længe er de begge børn oppe igen, og huset er fuld af liv. Det som jeg har drømt om i SÅ mange år
Rigtig god weekend til alle jer derude.
Forfatter: Heidi. Emne: Familie & Hverdagen.
December måned har været en meget hektisk og
rigtig hård måned for os alle. Den bragte mange udfordringer, og
for at være ærlig, så er jeg glad for at vi nu er igennem
At starte nyt arbejde er altså ret hårdt.
Jeg havde vist lige undervurderet det lidt, jeg var bare SÅ
fokuseret på at jeg ikke længere skulle rejse med DSB. Men hold da
op jeg blev klogere. ALT er nyt. Nye omgivelser, nye kolleger, nye
arbejdsgange, nyt tøj, nye arbejdstider, ny chef, ny struktur osv
osv. PUHA det holdt hårdt, og hvor jeg dog stadig savner mit gamle
arbejde… Det er meget anderledes, at være fys på sygehus idag. Der
er meget korte forløb og meget lidt tid til den enkelte patient.
Jeg kunne skrive en masse om hvad jeg savner, men det vil jeg spare
jer for. Mine nye kolleger er rigtig søde, og jeg er så småt ved at
komme ind i en rytme. Jeg er stadig meget træt om aftenen, men det
er blevet MEGET bedre. Det er fedt at jeg har fået SÅ meget mere
tid med pigerne, og at vi (Steen og jeg) har fået så meget mere tid
hvor vi er sammen om pigerne. Det er noget der kan mærkes i
hverdagen.
Jeg har fået lagt en del nye billeder
ind, som i kan se
href="http://detlillegulehus.dk/blog/billeder/prinsesserne/"
target="_blank">HER.
Lige nu er det
sengetid, og jeg kan ikke samle mig om at skrive mere. Jeg vender
snarest tilbage.
Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen.
D. 1 oktober havde jeg været ansat på Tranehaven i 5 år!! Det første og eneste sted jeg har arbejdet som fysioterapeut. En rigtig godt sted, med mange nye udfordringer, og med en masser af muligheder for faglig udvikling. MEN også alt for langt væk fra “Det lille gule hus”, desværre. Det har ikke været nogen hemmelighed at jeg et stykke tid har kigget lidt efter andet arbejde, pga. den alt for lange transporttid. Det har været en mærkelig og svær proces, da jeg ikke har været træt af mit arbejde, og egentlig ikke har haft specielt behov for at prøve noget andet. Men samtidig så virker det bare så vanvittigt at bruge 3 timer om dagen på transport, når man kunne bruge dem på så meget andet – mere meningsfuldt. Samtidig har jeg det ikke godt med at være så langt væk. Tænkt når de ringer fra vuggestuen og en af pigerne er syge, så kan jeg sige: jeg kan være der om ca 2 timer – tidligst!!! Det er bare ikke godt nok, synes jeg. Så derfor blev jeg rigtig glad da der endelig dukkede en ledig stilling op på Køge Sygehus – og meget vemodig… Pludselig var der en reel mulighed for at få job tæt på, men samtidig ville det jo betyde et farvel til mine skønne kolleger og ikke mindst TRYGHEDEN
Jeg tror ofte at trygheden gør at mange ikke får “taget sig sammen” til at søge nyt arbejde – man ved hvad man har, men ikke hvad man får! Den tanke har jeg haft MANGE gange, og er da også helt sikkert en af grundende til at jeg har pendlet den lange vej i SÅ lang tid, for jeg har været (og er) meget glad for mit arbejde . Men nu er der kommet 2 skønne prinsesser ind i mit liv, og de har i den grad ændret på nogle prioriteringer. Så der er ingen tvivl om at jeg er rigtig glad for at jeg var den heldige der fik en af de ledige stillinger på Køge Sygehus, og jeg glæder mig HELT VILDT til at kunne cykle på arbejde på 30 minutter!!! Jeg kommer til at gå op på 35 timer om ugen (har 32 nu), så jeg får reelt foræret 7 timer om ugen… WOW… Jeg må så nok også sige at de er tiltrængt. Vores hverdag er ret presset, og hver eneste uge er nøje planlagt med madplan, tøjvask, rengøring og “hente-bringe”. Så det bliver virkelig skønt for os alle. Nu håber jeg bare at der er nogle søde kolleger og nogle spændende arbejdsopgaver – men det er der helt sikkert også
Jeg starter d. 1 december – det er lige om lidt
Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen & Prinsesserne.
Jeg har ikke fået skrevet herinde i over 3 måneder, og det er jeg faktisk rigtig ked af
I flere år har jeg luftet mine tanker herinde, og jeg har virkelig haft brug for det. Det har jeg egentlig stadig, men jeg har bare ikke prioriteret det og det er jeg ked af. Men sket er sket, og nu må jeg jo bare se om jeg kan komme tilbage på sporet.
Her i Køge går det faktisk rigtig godt, selvom vi har travlt! Men hvem har ikke det, med 2 børn, job, hus og have. Pigerne startede fuldtid i vuggestue allerede d. 14. september, og er stadig helt vilde med at være derover. Vi har kun haft en voldsom reaktion, og det var en kombination af fuldtid i vuggestue og en familieweekend på Als. Det var alt for meget for de små piger, og det lod de os vide søndag aften og et par dage efter. Set i bakspejlet kan vi godt se at det ikke var SÅ gennemtænkt, og vi har helt sikkert lært noget af det.
Desværre har vi også været ramt af en del sygdom, hvilket jo er forventligt når man starter i institution. De har begge været meget snottet, og så har Clara været ramt af en mellemærebetændelse som gik over i en RS-virus (som hun endnu ikke helt har sluppet), og da hun var rask nok til at komme tilbage i vuggeren, så lagde Laura sig med lungebetændelse!! Så det var 14 seje dage, med meget lidt søvn og nogle pjevsede piger. Desværre (for Steen) startede det i hans sidste uges barsel, hvor han troede at han skulle have lidt alene tid, inden hverdagen for alvor skulle starte. Men det kom istedet til at være pasning af syge børn
Når vi ikke lige er ramt er sygdom, har vi 2 meget glade og skønne piger. De snakker, hviner, synger, klapper, peger, pjatter og hygger sig dagen lang. Clara har virkelig meget sprog, og snakker HELE dagen. Laura kan også være med, men hun råber mere, og så er hun simpelthen SÅ fræk. De er blevet meget bedre til at “lege med hinanden”, men Clara er stadig en del efter Laura, og stjæler hendes legetøj og hendes sut. Desværre er det ofter når Larua er godt i gang med en leg, at Clara pludselig kommer tromlene og ødelægger det hele, helt uden grund (ihvertfald umiddelbart). Da Laura stadig er den lille, slipper Clara ofte afsted med det, og vi synes det er lidt svært at håndtere. Vi bliver begge kede af det på Laura vejne, og sure på Clara, men det hjælper jo ikke på situationen! De siger i vuggestuen at hun aldrig genere Laura når de er derover, men at hun ofte kan være ret strid ved de store børn – og de finder sig i det….
Vi er i det hele taget begyndt at tale en del om det “at være tvilling”. Hvad det betyder for dem, og for os, når de bliver større og bliver mere bevidste. Der er en masse ting vi skal tænke på, og jeg kan til tider blive helt bange for hvordan det skal gå. Heldigvis er der mange der har prøvet det før os, så der er en masse erfaringer at trække på, og det er skønt.
Nu vil jeg skynde mig at få lidt søvn. Clara sluttede dagen af med 39,4 i feber, så man ved ikke hvad natten bringer… Og så er det jo altid spændende om man får lov at komme på arbejde imorgen!! Øv at starte ugen med et sygt barn
Håber “bare” det er en tand, og at hun er super frisk imorgen.
På gyngen en af de sidste lune efterårsdage i september
Forfatter: Steen. Emne: Ferie og rejser & Hverdagen & Prinsesserne.
Det er meget længe siden, jeg har skrevet, og der er sket ufatteligt meget siden sidst. Jeg er ved at køre pigerne ind i vuggestue, og det for løber indtil videre rigtigt godt. I dag var de alene dernede i én time for første gang. De har været der 4x 1 time sammen med mig i sidste uge. I morgen skal de sove deres formiddagslur der for første gang. De klarer det virkeligt godt, og vuggestuen og pædagogerne er helt i top. Meget stor ros til Blåbærparkens vuggestue
Vi har “frygtet” opstarten lidt – og de kunne klare det, men de virker ikke påvirkede.
Der sker voldsomt meget med begge piger for tiden. Laura kravler rundt, og rejser sig op på knæene op af alting. Hun spiser langt mere, og forstår meget mere – og giver meget tilbage. Clara bliver mere og mere modig med at rejse sig op og vandre rundt langs møbler. Hun giver ofte slip med den ene hånd. Hun kravlede op af trappen til førstesalen i går – med Heidi i hælene!!
I torsdags var vi på Roskilde Sygehus – til det store “eftersyn” hos fysioterapeut og børnelægen. Fyssen var meget tilfreds, og ville ikke se dem, før de kan gå – og kun hvis vi selv syntes, der var behov for at se hende igen. Børnelægen var desværre ikke Simon, som vi ellers holder så meget af – og som var ansvarlig for pigerne på Neo. Den anden læge var dog sød nok. Også hun var meget tilfreds med pigerne, og de blev afsluttet, så de skal ikke til tjek mere. Det gik vist aldrigt helt op for os, hvor stort dette egentlig er. Vi har været ufatteligt heldige indtil videre.
Vi har også været på ferie – bl.a. en skøn uge på Læsø sammen med min mor og far og min søster og svorger. Vejret var ikke rigtigt med os, men det var en skøn uge alligevel.
Jeg skal starte på arbejde inden så længe – jeg tror så småt, jeg er ved at være klar. Det var været så fedt at have barsel så længe, og jeg er bare så glad for, at jeg tog så meget som overhovedet muligt. Der venter dog også meget meget spændende opgaver på jobbet i min nye rolle, som jeg glæder mig til at tage fat på.


Forfatter: Heidi. Emne: Hverdagen & Prinsesserne.
(dette indlæg skrev jeg fredag d. 6. aug. men fik det aldrig udgivet!)
Så blev vores skønne prinsesser pludselig 1 år!! Det er helt vildt, faktisk et lille mirakel hvis i spørger mig
Vi havde en fantastisk weekend, hvor de blev fejret efter alle kunstens regler. Lørdag havde vi familien på besøg det meste af dagen (desværre manglede fam. Sønderup, men de ringede og sang en dejlig sang for pigerne, og kommer og fejre dem en anden dag. De var på ferie) Og søndag havde vi stort rykind af alle vennerne og alle deres skønne børn. Må nok indrømme at vi var lidt smadret søndag aften, da vi endelig have fået 2 børn til at sove, og hjemmet så småt lignede sig selv igen. Tror ikke vi vil og kan holde det niveau de næste år
Pigerne fik en masse lækre gaver, mange af dem er allerede indviet. Et par stykker må vente lidt, men det er skønt at have noget at glæde sig til.
I dag går jeg på 3 ugers FERIE!! Det bliver virkelig rart med 3 uger hvor vi begge er hjemme, det trænge vi allesammen til. Steen tager ned til mine forældre idag og aflevere pigerne, og så skal de sove ude for første gang uden os!! De har prøvet at sove uden os, men kun hjemme hos dem selv, så det bliver lidt spændende. Vi skal bare have en eftermiddag og aften for os selv, og det glæder vi os ret meget til
Nu vil jeg logge af da mit tog nærmer sig Svanemøllen og den sidste arbejdsdag inden ferien skal til at begynde.