Så er det endelig lykkedes mig at få lagt en masse billeder ind på hjemmesiden, så i alle kan se hvor store de 2 prinsesser er blevet.

I kan finde billederne her.

God fornøjelse

Så sidder jeg alene på sofaen med iPad’en i skødet og ser Vild med dans – og nyder en Herslev Oktober Bock. Det har været et par hårde uger på jobbet med spændende arbejde på det strategiske område Heidi og jeg er dog begge i bund og via havde det helt store cirkus med prinsesserne til aftensmaden i dag. Heidi og pigerne er taget til Falster og bliver plejet lidt af mormor og morfar – jeg støder til i morgen.

Jeg havde møde tidligere på ugen med min gamle chef, som jeg arbejdede sammen med, da pigerne var helt små og ikke alt gik lige godt. Vi snakkede om de dage, og det satte tingene lidt i relief. Når vi brokker os over noget med pigerne i dag, glemmer vi nogen gange, hvor godt vi har det. Vi kan brokke os over “normale” ting, som alle andre forældre.

Nå – nok for nu. Gode tanker fra Køge.

/Steen

Puha jeg er startet på MANGE indlæg siden sidst. Har ca. 10 liggende fra pigernes fødselsdag!!

Når men nu er jeg altså endelig tilbage

Ja pigerne er blevet 2 år, og de udvikler sig med lynets hast. Vi sluttede vores “sommer” ferie med at fejre dem, og det endte med at være den eneste dag i vores 3 ugers ferie hvor det var starndvejr. Vi havde haft gæster hele lørdagen, og Farmor og Farfar blev og fejrede pigerne søndag morgen på dagen. Resten af dagen havde vi for os selv, og eftermiddagen tilbragte vi på stranden – et stort hit, især for Clara SÅ surt at vi aldrig fik sommer.. De forstod ikke helt det der med fødsesldag. Men da vi holdt Steen fødsesldag 14 dage senere, og de fik gaver fra fætrene, der begyndte de at forstå konceptet.

Det har ikke været så hårdt at komme igennem sommeren og de minder feks. Tour de france giver!! Ja utroligt at netop sådan en ting kan sætte SÅ mange tanker igang hos mig, men sådan vil det nok bare altid være. Det bliver mere og mere uvirkeligt at tænke tilbage på alle de ting vi gik igennem for 2 år siden – heldigvis. Jeg har lige været til barnedåb, hvor jeg talte med en pige der lige var startet fertilitetsbehandling. Hun spurgte om en masse, og til min store overraskelse kunne jeg huske det hele helt ned i detaljen, så det ligger altså (desværre) på hardisken endnu.

For 5 år siden flyttede vi til Køge. Der er sket en del siden dengang, både med det lille gule hus, og med dem der bor i det Vi forsøgte at sælge det efter et lille år, det lykkedes ikke. Istedet valgte vi at finde det positive frem, og få det bedste ud af det valg der nu engang var taget. Jeg har stadig til tider svært ved at slippe drømmen om at komme væk herfra. Jeg elsker mit hus, synes det er helt perfekt, og jeg er også blevet mere glad for beliggenheden, men ikke helt nok – hvis i forstår. Jeg bekymre mig nok bare for meget. Men vi bor ikke langt fra Hastrupparken, som desværre er en ghetto med mange problemer. Den skole vores skønne piger høre til – hedder Hastrupskolen – og er nabo til Hastrupparken. Lige nu har jeg svært ved at se det positive i at bo så tæt på en folkeskole, men som min kloge mand siger, der kan nå at ske meget inden pigerne skal i skole. Jeg har dog alligevel tænkt mig at skrive dem op til privatskole….

Når det blev en sludder for en sladder om alle de mange sjove tanker jeg har i hovedet i øjeblikket. Jeg er i fuld gang med at få en MASSE billeder op på picassa.

Intet nyt er godt nyt

Puha det har været en hård og sej vinter, med alt for meget sygdom og alt for lidt overskud. Men sådan skal det vist være – den første vinter med børn i institution – og især præmature børn. Det har så ikke gjort det bedre at jeg startede arbejde på sygehus, med en masse nye baktusser Den første uge hvor begge piger var i vuggestue sammen HELE ugen, var i slutningen af marts – det siger lidt om vores 2011 i forhold til sygdom. Vi havde ikke klaret den uden mine forældre og Steens far (mor Kirsten arbejder jo desværre stadig), de har været helt FANTASTISKE.

Noget nyt for os i 2011 er “vores” hus i Sverige. Vi har været så heldige at få del i et hus i Sverige, som vi lejer sammen med 4 andre familier. Vi holdt vores vinterferie deroppe, og nød at holde helt fri og bare være sammen. Vi var så heldige også at have huset i påsken, hvor vejret var helt i top og vi havde besøg af min familie deroppe. Det er et helt fantastisk fristed for os, og vi glæder os allerede til at komme afsted igen.

Piger er blevet STORE, og nu kan de begge gå – jubiii Laura har været MEGET længe om at overbevise sig selv om at hun faktisk godt kunne gå, uden støtte, helt præcis 4 måneder… Må indrømme at vi var begyndt at blive en del bekymret, og jeg skal faktisk til en ekstra kontrol hos fysioterapeuten på Roskidle sygehus i næste uge. Hun er hypermobil, og jeg tror det har været en del af årsagen til at hun har haft så svært ved at gå uden støtte. Men hun har gået i 2 uger nu, og hun løber næsten rundt allerede Det har givet en udfordring mere – de løber gerne hvér deres vej, så snart de kan komme til det!!

Den næste måned skal jeg bruge en del tid i en våddragt. Jeg skal endelig have taget det kajakkursus, jeg har talt om LÆNGE. Steen tog jo kurset for 2 år siden, og har været rigtig glad for det. Det er lidt spændende hvor meget jeg får det brugt i år, men lige nu skal jeg bare igennem kurset. Det starter i den kommende weekend, og jeg er meget spændt, og ret nervøs for at komme til at fryse, vandet er godt nok koldt… Men jeg glæder mig til nogle timer for mig selv, og til at vi kan få noget sammen som ikke handler om børn

Igår mødte jeg en sygeplejerske som jeg havde tæt kontakt til under vores fertilitetsbehandling. Det var rigtig dejligt at se hende, og samtidig meget mærkeligt. Hun var ikke så stor en del af vores sidste forsøg, da det jo mest foregik på Roskilde. Men hun var en stor del af det forsøg, som endte med en graviditet udenfor livmoderen, og vores beslutning om at stoppe behandlingen og søge adoption.

Hendes begejstring og umiddelbare glæde på vores vejne, rørte mig dybt. Den fik mig til at tænke på, hvor heldige vi egentlig er. En gang imellem så overtager hverdagen så meget, at jeg glemmer netop det. At mine 2 piger er et sandt mirakel, og at vi måtte SÅ frygtelig meget igennem for at få dem. Jeg mener ikke at man skal gå og tænke på det hele tiden, men med det vi har været igennem, så er det for mig, vigtigt en gang imellem at tænke tilbage.

Jeg ved at der er SÅ mange derude der stadig kæmper, og som ikke har fået deres største ønske opfyldt. Det fik vi, selvom det holdt hårdt, og det skal jeg en gang imellem lige huske at være taknemlig for.

Malene, som sygeplejersken hedder, satte gang i en masse tanker, og det var rigtig rart, selvom der kom lidt tårer med. Det er sundt at give sig selv lov til at mærke efter, og det kan være svært i en travl hverdag.

Idag er jeg hjemme med 2 syge børn. Det er gråt og koldt udenfor, og jeg er frygtelig træt efter alt for mange nætter uden ordentlig søvn. Men alligevel kan jeg ikke helt finde ro til at hvile mig, der er for mang tanker i mit hoved. Jeg er så småt kommet igang med at lave pigerne fotoalbum, og netop idag havde jeg brug for at tage mig tid til at se billeder. Opleve det hele igen, både det gode og det mindre gode. Det er hårdt, men også rigtig godt

Inden længe er de begge børn oppe igen, og huset er fuld af liv. Det som jeg har drømt om i SÅ mange år

Rigtig god weekend til alle jer derude.

D. 1 oktober havde jeg været ansat på Tranehaven i 5 år!! Det første og eneste sted jeg har arbejdet som fysioterapeut. En rigtig godt sted, med mange nye udfordringer, og med en masser af muligheder for faglig udvikling. MEN også alt for langt væk fra “Det lille gule hus”, desværre. Det har ikke været nogen hemmelighed at jeg et stykke tid har kigget lidt efter andet arbejde, pga. den alt for lange transporttid. Det har været en mærkelig og svær proces, da jeg ikke har været træt af mit arbejde, og egentlig ikke har haft specielt behov for at prøve noget andet. Men samtidig så virker det bare så vanvittigt at bruge 3 timer om dagen på transport, når man kunne bruge dem på så meget andet – mere meningsfuldt. Samtidig har jeg det ikke godt med at være så langt væk. Tænkt når de ringer fra vuggestuen og en af pigerne er syge, så kan jeg sige: jeg kan være der om ca 2 timer – tidligst!!! Det er bare ikke godt nok, synes jeg. Så derfor blev jeg rigtig glad da der endelig dukkede en ledig stilling op på Køge Sygehus – og meget vemodig… Pludselig var der en reel mulighed for at få job tæt på, men samtidig ville det jo betyde et farvel til mine skønne kolleger og ikke mindst TRYGHEDEN Jeg tror ofte at trygheden gør at mange ikke får “taget sig sammen” til at søge nyt arbejde – man ved hvad man har, men ikke hvad man får! Den tanke har jeg haft MANGE gange, og er da også helt sikkert en af grundende til at jeg har pendlet den lange vej i SÅ lang tid, for jeg har været (og er) meget glad for mit arbejde . Men nu er der kommet 2 skønne prinsesser ind i mit liv, og de har i den grad ændret på nogle prioriteringer. Så der er ingen tvivl om at jeg er rigtig glad for at jeg var den heldige der fik en af de ledige stillinger på Køge Sygehus, og jeg glæder mig HELT VILDT til at kunne cykle på arbejde på 30 minutter!!! Jeg kommer til at gå op på 35 timer om ugen (har 32 nu), så jeg får reelt foræret 7 timer om ugen… WOW… Jeg må så nok også sige at de er tiltrængt. Vores hverdag er ret presset, og hver eneste uge er nøje planlagt med madplan, tøjvask, rengøring og “hente-bringe”. Så det bliver virkelig skønt for os alle. Nu håber jeg bare at der er nogle søde kolleger og nogle spændende arbejdsopgaver – men det er der helt sikkert også Jeg starter d. 1 december – det er lige om lidt